Flagermus og nattens dyr i Naturnationalpark Fussingø
Randers · gratis
På denne aften vandrer vi gennem det tiltagende mørke i Naturnationalpark Fussingø og lytter og kigger efter nataktive dyr. Flagermusforsker Morten Elmeros fra Aarhus Universitet er med og fortæller om flagermusenes liv og om, hvordan man kender dem fra hinanden.
Vi medbringer termiske kikkerter og flagermusdetektorer, så dyrene kan spores selv i mørket. Der kan også dukke ugler, hjorte og rådyr op undervejs.
Mødested: P-pladsen ved Fussing Slot, Vasevej 7, 8920 Randers NV. Medbring praktisk tøj. Tilmelding er ikke nødvendig, og turen er gratis.
Kontaktperson: Biolog Lars Maagaard, Naturstyrelsen Kronjylland. Følg med i eventuelle ændringer på https://natinaturen.dk/arrangementer/flagermus-nattens-dyr-naturnationalpark-fussingoe











