Design din egen lampe af 100% genanvendt plast
Biblioteket i Herning, Herning
I denne workshop omdanner du restmaterialer fra produktion til tekstillignende plastikplader og former dem til din egen lampe - både æstetisk og funktionel. Hver deltager skaber et originalt objekt med udgangspunkt i personlig stil og principper fra cirkulært, materialedrevet design.
Workshoppen giver dig indblik i plastikkens kreative muligheder: du eksperimenterer med former og lys og ser, hvordan genanvendelse kan integreres i moderne design.
Pladser er begrænsede, og workshoppen er for deltagere fra 16 år og op. Billetter skal trækkes her. Ønsker du ledning og fatning med hjem, kan det tilkøbes for 150-200 kr. afhængig af materialer.
Workshoppen afholdes af A Circular Design Studio - et dansk design- og produktionsværksted, der arbejder med 100 % genanvendt plast indsamlet fra virksomheder i Danmark, og som omdanner plastaffald til møbler, interiør, kunstværker og installationer. Lokale: MakerSpace.











