Niels Krause-Kjær: Ude for uden
Hovedbiblioteket, Aarhus · 200 kr.
Niels Krause-Kjær præsenterer sin prisbelønnede roman Ude for uden i Store Sal på Hovedbiblioteket i Aarhus.
Bogen er fiktion med rod i virkeligheden: udgangspunktet er en vandrebog, som Krause-Kjærs far og hans højskolekammerater førte gennem et halvt århundrede, og som forfatteren fandt i Rigsarkivet. Forsidebilledet viser hans barndomshjem - fotograferet kort inden det blev revet ned. Handlingen følger landmanden Erik, der kaster sig ind i arbejdet efter Anden Verdenskrig for at bygge en fremtid med sin hustru Lisbet. Hårdt slid, tørke og tab præger deres liv, mens den bondekultur de kender, gradvist opløses. En generation senere lever sønnen Svend et helt andet liv som folketingsmedlem i København, men da han støder på vandrebogen, tvinges han til at forholde sig til en fortid med konsekvenser for hans politiske karriere.
Romanen skildrer, hvordan bondekulturen forsvandt i løbet af to generationer, mens storbyen vandt og provinsen tabte. Krause-Kjær modtog De Gyldne Laurbær 2025 - boghandlernes litterære pris - for bogen.
Krause-Kjær (f. 1963) har baggrund som journalist på Jyllands-Posten, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet og vært på DR2 Deadline. Han var siden pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe, inden han slog igennem som romanforfatter med Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Siden har han udgivet Fandens forår (2021), Nedsmeltning (2023) og Jagttegn (2024), og filmatiseringen af Mørkeland havde biografpremiere i 2024.











