Hvad er

IVOKE EVENING

ons, 7. oktober 2026 · 18:30 — 22:00 ✨ Ny

@ropaa_koege, Køge · 595 kr.

IVOKE EVENING — @ropaa_koege, Køge

IVOKE Evening er en aften for voksne, der savner mere ærlighed og dybde i samtalerne om lyst, nærhed og relationer. IVOKE er skabt til dem, der er nysgerrige på intimitet og det erotiske liv, men som ikke nødvendigvis identificerer sig med BDSM, swingerlivet eller tantra - og som ikke har brug for at placere sig i en bestemt kasse for at deltage. Her er der plads til at være undersøgende og stille spørgsmål, uden at man på forhånd skal vide, hvor samtalen fører hen. Den eneste præmis er en åben nysgerrighed og lyst til at møde andre i fælles samtale.

Aftenen foregår hos Café ROPAA i Køge. Den begynder med bobler og et charcuteriebræt, hvorefter Heidi åbner og sætter rammen for aftenen. Derefter sidder man i små grupper - man bestemmer selv, hvem man taler med, og kan skifte plads undervejs. Det er altså ikke én lang samtale med få talere og mange lyttere; alle får mulighed for at møde forskellige mennesker. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele, og du behøver hverken komme med en partner eller kende nogen i forvejen.

Billetten inkluderer adgang til IVOKE Evening, bobler ved ankomst (med eller uden alkohol) og et charcuteriebræt. Øvrige drikkevarer kan købes på stedet. Der er kun 30 pladser.

IVOKE er ikke dating og ikke terapi - det er et respektfuldt rum for modige samtaler om lyst.