Musikalsk fortælling: ABBA – my story
Ågerup Bibliotek, Roskilde · 25 kr.
ABBA - My Story er en musikalsk fortælling, hvor sangene er omdrejningspunktet. Sangerinde Ingrid Gissel fremfører numrene live og guider publikum gennem mere end 60 års musik - fra de fire medlemmers tid i ABBA og ud i deres respektive solokarriere.
Aftenen spænder fra Fridas jazzkarriere og Agnethas svenske soloalbum til Björn og Bennys musicals, og undervejs knytter Ingrid personlige erindringer og historier til musikken. På scenen er hun akkompagneret af Michael Eigtved på klaver, mens hun selv står for vokal og guitar.
Ingrid Gissel er professionel sangerinde med base i Roskilde/København og har arbejdet inden for jazz, pop, soul, funk og bossa. Hun er aktiv i flere projekter, herunder Ladies Affair og kopibandet ABBA Queens.
Arrangementet foregår på Ågerup Bibliotek, 1. sal. Læs om adgangsforhold på Ågerup Biblioteks hjemmeside.











