Mærk historien // Lulu Lukøje - rejsen fra Drømmeløse
Børnebiblioteket i Bryggen, Vejle · Gratis
Mærk historien er en sanselig læseoplevelse for børn og deres voksne. Børnebibliotekaren læser en udvalgt historie højt, mens fortællingen bliver til en 4D-oplevelse med lyde, smage, dufte og ting at røre ved - så historien ikke bare høres, men mærkes.
Denne gang er det billedbogen Lulu Lukøje - rejsen fra Drømmeløse af Adam O., der er i centrum. Undervejs kan børnene mærke drømmesand mellem fingrene, lytte til delfinernes sang, smage på Lulus madpakke og lugte til en gammel bus. Selve læseoplevelsen varer ca. 35 minutter.
Efter læsningen kan børn og voksne lave en fælles drømmehimmel, hvor drømme hænges op i loftet på indfarvet stof og cellofan. Kreaworkshoppen er åben indtil kl. 13.
Gratis entré. Der er få pladser, så bestil billet for at sikre en plads - kun børnene skal have billet.











