KANO - En fysisk teaterforestilling om at længes efter naturen
Maskinhallen, København · 80 kr.
KANO - fysisk teaterforestilling for familien finder sted fra 19. februar til 20. februar 2027 på Maskinhallen i København. Billetter koster 80 kr.
To karakterer, inspireret af Alene i Vildmarken og drømmen om det enkle liv, tager ud på kanoekspedition - væk fra hverdagens bekvemmeligheder. Det venter dem: våde tændstikker, tørre kiks, en utæt kano, fisk der ikke bider og et vandfald, der lurer lige om hjørnet.
KANO er en interaktiv familieforestilling, hvor fysisk teater, nycirkus og visuel poesi mødes. Publikum tages med på en ekspedition fuld af overlevelse, overraskelser og omveje, hvor naturen ikke blot er barsk, men også bærer tydelige spor af mennesket.
Forestillingen er en humoristisk og tankevækkende fortælling om vores længsel efter naturen - og om, hvad vi egentlig tager med os, når vi forsøger at vende tilbage til den.











