LEJRE FOLKEUNIVERSITET: FOREDRAG: Animisme og shamanisme fra klippekunst til klimakrise
Biblioteket på Lejre Station, Lejre
Animisme er ikke et fjernt fænomen: antikkens grækere og romere var animister, det samme var jernalderens vikinger, og hundredvis af millioner mennesker i Sydamerika og Asien er det stadig i dag. Shamaner optræder under forskellige navne i de fleste animistiske kulturer gennem historien, med den opgave at skabe og vedligeholde forbindelser til naturens og kulturens ånder. Men hvad indebærer den rolle egentlig, og hvordan har historikere og antropologer forstået disse traditioner?
Foredraget tager udgangspunkt i stenalderens klippekunst og følger sporene frem gennem antikken og vikingetiden til nutiden. Foredragsholder er Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forfatter, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening. Han har bl.a. udgivet bogen 'Animisme fra klippekunst til klimakrise': https://alteria.dk/animisme/
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på: lejrefolkeuni@proton.me











