Hvad er

Familiebustur til Magiske dage i Odense

fre, 16. oktober 2026 · 07:30 — 19:30

Hovedbiblioteket, Viborg · 50 kr.

Familiebustur til Magiske dage i Odense — Hovedbiblioteket, Viborg

Magiske Dage Odense er en tilbagevendende festival arrangeret af Odense Bibliotekerne i samarbejde med en række kulturinstitutioner. Hvert år deltager tusindvis af store og små magikere fra ind- og udland. De fleste aktiviteter henvender sig til børn mellem 8 og 12 år, men festivalen er åben for unge og magisk interesserede i alle aldre.

Viborg Bibliotekerne arrangerer fælles bustransport med afgang fra Hovedbiblioteket i Viborg kl. 7.30 og opsamling ved Bjerringbro Bibliotek kl. 8.00. Hjemkomst forventes kl. 19.00-19.30. Billetten koster 50 kr. pr. person, og man medbringer selv mad og drikke.

Turen er tiltænkt skolebørn og deres familier. Børn skal ledsages af en voksen, og aldersgrænsen er 5 år - yngre børn kan ikke deltage. Husk at skrive alderen på alle deltagende børn i bemærkningsfeltet ved tilmeldingen. Billetsalget åbner mandag 28/9 kl. 12.00, og tilmeldingsfristen er 12. oktober.