K-Klubben
K-Klubben er en uforpligtende mødeplads for kvinder under Foreningen Jordforbindelsen, der søger fællesskab med ligesindede. Nogle deltagere kommer hver gang, andre hveranden - og der er plads til alle, der ønsker samvær med andre voksne kvinder.
Møderne foregår i bålhytten ved Foreningen Jordforbindelsen hver onsdag fra ca. kl. 09.30 til 11.30, og fælles for dem alle er samværet omkring bålet med en kop kaffe eller te. Tidligere har K-Klubben eksperimenteret med at snitte skeer, garve skind og lave bænke. Pt. er fokus på håndarbejde som strik, nålefilt og snitning - men har du idéer til nye eksperimenter, er der åbenhed for det 🙂
K-Klubben tager også på ture alt efter vejret, så det er vigtigt at tilmelde sig via NemTilmeld, så du kan få besked ved eventuelle turplaner. Klubben har vist sig at danne grundlag for sociale aktiviteter som gåture, fisketure og kulturelle oplevelser.
Læs mere på: https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/aktiviteter/k-klubben/











