Kom med til World Cleanup Day i Gentofte den 20. september
World Cleanup Day i Gentofte finder sted den 20. september kl. 10-13, hvor frivillige mødes på seks steder i kommunen for at samle skrald. Du bestemmer selv, om du vil bruge ti minutter eller et par timer - gribetænger, handsker og poser stilles til rådighed.
På tre af mødestederne holder en skraldebil, som man kan komme tæt på og prøve at sidde bag rattet. Alle børn der deltager, får et diplom.
Mødesteder:
• Forstbotanisk Have (ved Bregnegårdsvej)
• Gentofte Torv, Gentoftegade 64
• Skovshoved Havn (ved havnefogedens kontor)
• Dyssegård Bibliotek, Dyssegårdsvej 24 - skraldebil kl. 10-10.45
• Café Caféen, Vangede Bygade 45 - skraldebil kl. 11-11.45
• Jægersborg Bibliotek, Smakkegårdsvej 112 - skraldebil kl. 12-12.45
Arrangører er Gentofte Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Gentofte, Vangedes Venner, MoMo - Modne Motionister Gentofte, Dyssegård Bibliotek, Jægersborg Bibliotek, Skovshoved Havn og City Container.











