Kom med i DR Romanklub 2026/2027
Hovedbiblioteket, Viborg · Gratis
DR Romanklub samler otte medlemmer om at læse og diskutere seks aktuelle danske romaner, udvalgt af DR. Bøgerne dækker et bredt udsnit af den danske litteraturscene, og når alle er læst, stemmer klubben på de tre bedste - stemmer fra hele landet er med til at afgøre vinderen af DR Romanprisen.
Tilmeldingen gælder hele sæsonen. Ved første møde uddeles den første bog, og en bibliotekar introducerer forløbet og er kontaktperson gennem sæsonen. Undervejs udgiver DR og biblioteket artikler, interviews, podcasts og andet ekstramateriale om bøgerne og forfatterne. Det forventes, at deltagerne læser bøgerne og møder op til alle møderne.
Møderne holdes onsdage kl. 16-17 på Hovedbiblioteket i sæson 2026/2027 på følgende datoer: 4. november, 2. december, 6. januar, 3. februar, 3. marts, 7. april og 5. maj.
Holdet er begrænset, og efter den 8. november er der lukket for tilmelding. Skriv til Anette på laeseklub@viborg.dk for at komme på venteliste, hvis der ikke er flere pladser.











