Hvad er på

Sir Grand Lear: Lancering af Den Nationale Trevsilsmilång

afholdt · 10. september 2026

C:NTACT, Frederiksberg

Sir Grand Lear: Lancering af Den Nationale Trevsilsmilång · C:NTACT, Frederiksberg
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Hvert år udfylder danske børn trivselsmålinger med spørgsmål om alt fra toiletforhold og undervisningskvalitet til, hvor tit de har ondt i maven. Men kan trivsel overhovedet måles?

Den Nationale Trevsilsmilång er ikke en måling, men scenekunst - humoristisk, dramatisk og underholdende - skabt frit efter Den Nationale Trivselsmåling. Værket henvender sig til elever i 8.-10. klasse og kan kort efter lanceringen downloades og afspilles i klasselokalerne fra elevernes egne telefoner. Det varer ca. 50 minutter, og bagefter åbnes der op for fælles refleksion.

Værket er udviklet af scenograf og iscenesætter Lea Burrows og lyd- og teknikdesigner Daniel Fogh, i samarbejde med grafisk designer Tilde Burrows, skuespiller Rikke Bilde, et ungeråd bestående af Miriam Kræpping Mouritsen, Sevinç Uludag, Tue Sandlykke, Kristine Haven og Chance Strange Storm samt lærere og elever fra skoler landet over.

Støttet af Statens Kunstfond, Nordjyllandsfonden og Wilhelm Hansen Fonden.