Skovvandring med Naturstyrelsen - Gråstenskovene
afholdt · 14. september 2026
Gråstenskovene p-plads ved Felstedvej, Gråsten
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Naturstyrelsen inviterer til gratis skovvandring i Gråstenskovene den 14. september kl. 17-19. Mødested er p-pladsen ved Felstedvej, og turen er 2,5 km lang ad en blanding af skovveje og fasttrampede stier.
Undervejs fortæller Naturstyrelsen om de tiltag, der er i gang nu og i de kommende år - og du kan stille spørgsmål til de forandringer, du har lagt mærke til i skoven. Turen viser konkrete eksempler på veteranisering af træer, tilbageførsel af naturlig hydrologi og effekten af græsning.










