Hvad er på

BLAND DIG

afholdt · 9. oktober 2026

Islands Brygge Bibliotek, København

BLAND DIG · Islands Brygge Bibliotek, København
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

BLAND DIG fylder Kulturhuset Islands Brygge med musik, mad, poesi, dans, tekstiler, gips og kreative eksperimenter - en hel aften, der kredser om det, der foregår mellem mennesker.

Undervejs kan du deltage i bløde dansesessions, en samtykkeworkshop om grænser og relationer, tekstilarbejde, gipsværksted og forfatteroplæsninger om knuste hjerter og klimakærlighed. Ved gadekøkkenet bliver maden til et fælles måltid omkring bålet.

Du vælger selv din vej gennem aftenen: kast dig ind i en workshop, lyt fra sidelinjen, følg musikken, eller bevæg dig frit mellem aktiviteterne. Det, der skabes, sys, bygges og tilberedes, bliver løbende en del af en fælles scenografi.

BLAND DIG undersøger kærlighed uden at kræve enighed om, hvad den er - hvad giver vi hinanden, hvor går vores grænser, og hvad kan kunst, mad og musik gøre ved et rum fuldt af mennesker? Kulturnatten er udtænkt og kurateret af JOMI & Jakob Drong i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge.