4. pladsen 5 år+ / Teatermagi Amager
4. pladsen - danseteater for børn finder sted torsdag den 15. oktober 2026 fra kl. 11.00 til 11.45 på Bella Uno i København. Billetter koster 40 kr.
I danseforestillingen 4.Pladsen møder vi en verden af løb, spring og bevægelse - som i sport. Men forestillingen sætter spørgsmålstegn ved idéen om, at kun det bedste er godt nok. Nogle gange snubler man, falder eller laver fejl - og det er helt okay. Når man prøver igen, hjælper hinanden og ikke giver op, kan der ske noget magisk. 4.Pladsen hylder modet til at forsøge igen og glæden ved at gøre det, man elsker.
Forestillingen er en co-produktion med Odsherred Teater. Koncept og koreografi: Georgia Kapodistria. Medskabende dansere: Jon Hoff og Tobias Sköld. Komponist og lyddesign: Daniel Fogh. Dramaturgisk konsulent: Leiv Arne Kjøllmoen. Produktionstekniker: Philip Durafour. Grafik: Tilde Burrows. Foto/video: Lars Wahl Fotografi.
Forestillingen indgår i festivalen Teatermagi i efterårsferien, som i uge 42 bringer børneteater til kulturhuse og biblioteker rundt om i København - på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.











