Ordblindemesse - åben for alle
Vordingborg Bibliotek, Vordingborg
"Alle ordblinde skal kunne deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle andre." - Christian Bock, ordblindementor.dk
Uge 40 er international ordblindeuge, og i den anledning sætter Vordingborg skoler, Vordingborg biblioteker og VUC Storstrøm fokus på ordblindhed - både udfordringerne og de muligheder, der findes i dag.
Fra kl. 17 kan du besøge udstillere fra relevante skoler, efterskoler og organisationer, der arbejder med støtte til ordblinde. Kl. 18:30-19:30 holder Christian Bock et aftenoplæg om, hvordan ordblindhed ikke behøver at stå i vejen - han tager udgangspunkt i egne erfaringer og giver et konkret indblik i de udfordringer, ordblinde møder, og hvordan de tackles. Foredraget er gratis, ingen tilmelding nødvendig.
Arrangementet henvender sig til alle interesserede: børn, forældre, pårørende og voksne.











