Acrylic Pouring Art - Weekendkursus
Foreningshuset – Sønderborg Kaserne, Sønderborg
Acrylic Pouring - også kaldet Fluid Art - er en abstrakt maleteknik, hvor flydende akrylfarver hældes direkte på lærredet og skaber mønstre, der aldrig bliver helt ens. Kurset er åbent for alle uanset erfaring.
På kurset lærer du at blande og fortynde akrylfarver korrekt, skabe effekter ved at hælde og manipulere malingen, arbejde med teksturer og malingblanding samt fremkalde de karakteristiske "celler", som teknikken er kendt for.
Alle materialer er til stede i lokalet. Der betales et materialegebyr på ca. 300 kr. pr. person direkte til underviseren - det endelige beløb kan variere efter forbrug. Medbring et forklæde eller tøj, der må blive beskidt, og gerne en snack.











