Fafner Bank - Hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket, Odense · 1000 odinarer for 50 kr., eller 400 kr. for 8000 odinarer + bog
Fafner Bank - festivalbankens hovedfilial finder sted fra 12. oktober til 17. oktober 2026 på Hovedbiblioteket i Odense. Billetter koster 1000 odinarer for 50 kr., eller 400 kr. for 8000 odinarer + bog.
I Fafner Bank køber du odinarer - festivalens valuta. 1000 odinarer koster 50 kroner, og et barn bruger i gennemsnit 6000 odinarer om dagen på festivalen. Bemærk, at overskydende odinarer ikke kan veksles tilbage til kroner, men de kan bruges på næste års festival.
Til aktiviteter med en angivet odinarpris kan der også betales i DKK via MobilePay. Kun MobilePay accepteres - ingen kontanter.
Nyhed i 2026: når du køber for 400 kr. (8000 odinarer), får du festivalens nyeste bog, Odins Slør 2 - Barnet af alle verdener, med hjem.
Fafner Bank på Hovedbiblioteket holder åbent i bibliotekets betjente åbningstid hele uge 42 og bemandes af bogheksene. Åbningstider findes på odensebib.dk. Banken ligger på 1. sal. Der er desuden filialer på Gråbrødre Torv og i gården ved Historiens Hus.











