Mr. Freeman - Gratis film og oplæg
Osramhuset, København · Gratis
Salaam Filmfestival vender tilbage til Osramhuset med gratis filmvisning, oplæg og debat. Arrangementet løber fra kl. 18-21 og indledes med en kort introduktion til aftenens program. Efter filmen går Salaams oplægsholder i dialog med publikum, og både før og efter filmen er der snacks og uformelt samvær.
Aftenen byder på filmen Mr. Freeman: Den ensomme teenager Simone indleder et online-forhold til en ghanesisk fyr ved navn Freeman og overbeviser sine modstræbende forældre om at lade ham besøge familien i Danmark i nogle uger. Efterhånden som forholdet udvikler sig, vokser familiens modstand og blæser liv i en gammel konflikt mellem Simone og hendes mor. Filmen behandler temaer som ensomhed, familie, fordomme, kærlighed, kulturmøder og racisme.
Sprog: Dansk og engelsk med danske undertekster. Frarådes børn under 7 år.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.











