Vejfest x pattegris
PF inviterer til vejfest fredag d. 25. september med festtelt og helstegt pattegris. Festen løber fra kl. 16 til 02.
Fra kl. 16-19 er arrangementet forbeholdt tilmeldte spisegæster, men der vil være en udendørs bar åben for alle. Menuen består af helstegt pattegris og kartoffelsalat - tilmelding sker via et link, der offentliggøres mandag d. 21. september kl. 12:00. Der er 120 pladser, og tilmelding kræver PF-medlemskab. Egenbetalingen for mad er 17 kr., som dækker første øl eller sodavand.
Fra kl. 19 er der fri entre resten af aftenen. PF-medlemskab giver billigere priser i baren og adgang til semesterets øvrige PF-arrangementer. Garderobe er under eget ansvar og placeret under tvillingeauditorierne.
Da festen sælger flaskeøl, koster den første øl 5 kr. ekstra. Afleverer man en tom flaske ved næste køb, betaler man den normale pris. Dette gøres for at undgå flasker og glasskår på gulvet.











