Kriseparat - Klar dig selv i tre døgn
Hvis en krisesituation rammer større dele af samfundet, må redningsmandskabet prioritere - og så skal vi selv kunne klare os og hjælpe hinanden. Dette arrangement fra BorgerBeredskabet giver dig redskaberne til netop det.
Du lærer at tage vare på dig selv, din nabo og din bolig, og hvordan du konkret kan forberede dig og handle i en krisesituation. Alle deltagere får en "min tjekliste" med hjem.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via knappen "Hent billetter", så arrangørerne ved, hvor mange stole og hvor meget kaffe der skal til. Lokalet er Salen.
Parkering ved Viby Bibliotek er gratis i op til tre timer, hvis du tjekker ind på Q-Parks tablet i bibliotekets indgangsparti. Holder du også af beredskabsemnet, arrangeres temadagen "Sammen om beredskab" på Hovedbiblioteket/Dokk1 onsdag den 14/10, hvor bl.a. kulturelt beredskab er på programmet.











