ORBLIN. Support: ALBERT BROR
ORBLIN live på Drop inn finder sted fredag den 16. oktober 2026 kl. 21.00 på Drop inn i København. Billetter koster 75 kr.
Orblin er et københavnsk pop/rock-band med 80'er-synth, forvrængede guitarflader og elektroniske produktioner i centrum - båret frem af dansk vokal med både kant og følsomhed.
Bandet udgiver i den kommende periode singlerne "Når jeg går", "Langt Langt Væk" og "Du gir' slip", som markerer en ny fase: mere elektronisk og mere kompromisløst end tidligere, men stadig med det melodiske pop-DNA og den rockede nerve intakt. På de seneste sange har de samarbejdet med producenterne Ole Brodersen Meyer, Jakob Winther og Mads Bunch Johansen. Bandet består af Joakim Asmussen (trommer/bas), Martin Ravn (bas/guitar), Thomas Rosendahl (guitar/trommer), Rasmus Nielsen (keys) og Mikkel Westh (vokal).
Support: Albert Bror
Albert Bror skriver sange om fremtidsangst, naturen og de spøgelser, der kan lure i relationer til andre. Teksterne kredser om overgangen fra barn til voksen - mørket anerkendes, men håbet får lov at blive. Med akustisk, folky guitar og en stemme tæt på kroppen insisterer han på nærvær og ansvar.











