Offline Onsdag X Bellis Volunteers: (Advents)krans & Kakao
Kulturbodega Bellis, Aarhus · 149 kr.
Offline Onsdag: lav adventskrans og nyd kakao finder sted onsdag den 25. november 2026 fra kl. 16.00 til 18.00 på Kulturbodega Bellis i Aarhus. Billetter koster 149 kr.
🌲 (ADVENTS)KRANS & KAKAO 🌲
December er lige om hjørnet, og Bellis holder en eftermiddag med gran og varm kakao. Her kan du lave din egen adventskrans, eller en mindre dekorativ krans til døren, væggen eller bordet.
Der er gran, lys og pynt fremme, og du bestemmer selv, om kransen skal være klassisk, skæv, overdådig eller enkel. Du behøver ikke have kreative forudsætninger - materialer, inspiration og hjælp undervejs er der sørget for. Og selvfølgelig hører der kakao til. 🤎
Kom alene eller tag en ven med, og brug eftermiddagen på at skabe noget fint, drikke noget varmt og komme i julestemning.
Praktisk info:
Adresse: Graven 21, 8000 Aarhus C
Tidspunkt: 16:00-18:00
Pris: 149 kr. inkl. kakao
OBS: Billetter refunderes ikke.
🌼 Om Kulturforening Bellis 🌼
Kulturforening Bellis er et frivilligt fællesskab for unge (18-35+), der udvikler og afholder workshops og kulturelle events inden for kunst, design, litteratur og musik. Foreningen er en del af Kulturbodega Bellis og fungerer som et kreativt arbejdsfællesskab, der bidrager til kulturlivet i Aarhus.
🌴 Om Kulturbodega Bellis 🌴
Kulturbodega Bellis er et hangout-spot i Graven, hvor man kan komme forbi til kaffe og BMO, en bajer og brætspil, eller invitere venner til vin og mad. Stedets events samler folk om nærvær og fællesskab i hverdagen. CONNECT - CREATE - CELEBRATE











