Udstilling: Sanne Lund Jensen og Helle Bjørnebo Neidhardt
Højbjerg Bibliotek, Højbjerg · Gratis
De to kunstnere har begge værksted i Baghuset, Oddervej 93 i Højbjerg. Den 3. og 4. oktober 2026 åbner de dørene i forbindelse med Spor Kunsten - begge dage kl. 11-17, og alle er velkomne.
Sanne Lund Jensen samler tidløse objekter i forskellige materialer og skaber sammenhænge, rytmer og underfundige tableauer. Hun arbejder med keramik, grafik og skulptur, og tvivlen er et gennemgående tema - både udgangspunkt og landingsplads i hvert enkelt værk.
🌐 sannelundjensen.dk · ✉️ sannelundjen@gmail.com
Helle Bjørnebo Neidhardt arbejder med naturen, livets forgængelighed og forfald. Gennem fotografiet undersøger hun stemninger af forladthed og melankoli og synliggør sporene af levet liv - med særlig interesse for det punkt, hvor tingenes oprindelige former nedbrydes og nye udtryk opstår.
🌐 helleneidhardt.dk · 📷 @helleneidhardt











