KFM salon om Grundtvig med Jes Fabricius Møller
BOGhandleren Aarhus Kristian F. Møller, Aarhus · 50 kr.
Grundtvig-biografi med Jes Fabricius Møller finder sted mandag den 18. januar 2027 fra kl. 18.30 til 19.30 på BOGhandleren Aarhus Kristian F. Møller i Aarhus. Billetter koster 50 kr.
KFM salon om Grundtvig med Jes Fabricius Møller, der tager udgangspunkt i sin nye bog "NFS".
N.F.S. Grundtvig fremstår som et monument i de seneste godt 200 års danmarkshistorie - den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson kaldte ham "det største Træ i Skoven". Men Grundtvig var også et menneske med behov, drifter, svagheder, næringssorger og helbredsproblemer. Han kom i konflikt med fremtrædende skikkelser og forstod ikke altid selv, hvad han havde rodet sig ud i. Alligevel blev han støttet af nogle af rigets mest magtfulde, med de sidste enevældige konger Frederik 6. og Christian 8. i spidsen, og da han døde i 1872, fik han en statsmandsbegravelse.
"NFS" følger Grundtvig fra barndomshjemmet på Sydsjælland til begravelsen, og undervejs kommer bogen omkring studietiden i København, hans virke som lærer, oversætter, politiker og præst, de tre ægteskaber og et muligt sidespring, hans tilsyneladende sindssygdom, retssager, rejser til England og Norge, tanker om skole og kirke, venner og fjender samt personkulten omkring ham. Bogen bygger på en kildekritisk gennemgang af dagbøger og breve og gør op med flere vedtagne sandheder om Grundtvigs liv - sandheder, der for en dels vedkommende stammer fra Grundtvig selv.
Jes Fabricius Møller (f. 1966) er lektor i historie på Københavns Universitet, cand.mag., ph.d. og dr.phil. Han er formand for Grundtvigselskabet, Grundtvigs Mindestuer og Grundtvigs Højskole, og har skrevet anerkendte bøger om blandt andet Tvind, Hal Koch, Grundtvig og kongehuset.











