Hvad er

Pølse!

tor, 5. november 2026 · 15:30 — 16:00

Stenløse Bibliotek, Stenløse · Gratis

Pølse! — Stenløse Bibliotek, Stenløse
Gratis adgang

En rengøringsassistent fører sin gulvmoppe hen over gulvet med præcise bevægelser - indtil en blød hund ved navn Pølse hopper ud af rengøringsvognen. Hunde sviner, mener rengøringsassistenten, så hunden må væk. Men Pølse vil bare lege, og langsomt vokser der et venskab frem mellem to modsætninger - både sjovt og rørende.

Forestillingen Pølse! handler om legen og dens evne til at skabe nærvær og forbundethed. Den er for børn fra 3-7 år og foregår i Store salen.

Billetter er gratis - både børn og voksne skal have en billet - og kan hentes fra torsdag den 22. oktober kl. 10 på egedalbibliotekerne.dk.