Hvad er

Romancelitteratur med bogblogger MyGeekyBookClub

tir, 15. september 2026 · 16:30 — 17:30

Sorø Bibliotek, Sorø · Gratis

Romancelitteratur med bogblogger MyGeekyBookClub — Sorø Bibliotek, Sorø
Gratis adgang

Pernille bag Instagram-bloggen MyGeekyBookClub kommer til Sorø Bibliotek for at tale om romancelitteratur. Hun blogger primært om romance, romantasy, rom com og krimi, og til arrangementet deler hun ud af sine yndlingsbøger, genrekendskab og årets bedste læsninger. Vil deltagerne høre om livet som bogblogger, fortæller hun gerne om det også.

Romancelitteratur er en af de mest udbredte genrer på verdensplan. Den rummer alt fra lette feel-good-romaner til mere komplekse historier - sat i nutiden, i en historisk ramme eller i et fantasyunivers - men har altid kærlighedshistorien som handlingens omdrejningspunkt. Arrangementet er åbent for alle, hvad enten man er garvet romance-læser eller blot nysgerrig på genren.

Arrangementet foregår på 1. sal, som kan nås via både trappe og elevator. Parkering er muligt på Storgade og torvet (tidsbegrænset), med handicapparkering i Storgade - herunder to pladser ved Biblioteksporten til Den Grønne Scene. Derudover er der parkering i Munkevænget og ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Er arrangementet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste via Place2book - billetter tildeles efter først-til-mølle-princippet. Kan du alligevel ikke møde op, bedes du afbestille, så pladsen kan gives videre.