De tryllende violinister
tir, 13. oktober 2026 · 14:00 — 14:50
Vinderup Bibliotek, Vinderup · Gratis
Gratis adgang
To violinister opdager, at livet rummer mere end at spille violin hele dagen. Fantasien fører dem på vildveje - de taler med bananer, balloner, blomster, børn og sæbebobler - og til sidst forvandles de til Nino og Nina, et par dansende, violinspillende klovne.
På scenen står skuespillerne Antonia Cioaza og Jakob Nielsen fra Odin Teatret i Holstebro. Stykket er instrueret af Sergio Bustric.
Forestillingen foregår i Vinderup Hallerne, Halvej 2B, 7830 Vinderup. Billetter er gratis, men både børn og voksne skal have en billet. Arrangementet er et samarbejde mellem Vinderup Hallerne og Vinderup Bibliotek.











