Hvad er på

Cattle Call - Qlab artistic development

man, 30. november 2026 · — fre, 11. december 23:59

Warehouse9, København

Cattle Call – Qlab artistic development · Warehouse9, København

Cattle Call - kunstnerisk udvikling finder sted fra 30. november til 11. december 2026 på Warehouse9 i København.

Cattle Call er en forestilling om usikkert arbejde, identitet, udmattelse og ydmygelse set gennem et queer blik. Et "cattle call" er betegnelsen for de store, åbne auditions, hvor håbefulde skuespillere kan prøve lykken - med et nummer klistret på maven strømmer de ind som en kvægflok, der venter på at blive slagtet.

I forestillingen møder vi et væsen med lange ører og små kalvehorn på panden, fanget i en evig åben audition, mens det desperat forsøger at regne ud, hvad den usynlige caster egentlig vil have. Væsenet er på én gang monster og popprinsesse - uden at være særlig god til nogen af delene - og vi følger dets ensomme arbejde med at sælge sig selv og finde en rolle, det kan spille.

Hele vejen igennem bliver det udspurgt af den ukendte casting-instans, som kun kommunikerer gennem tekst på en skærm. Det lille væsen forsøger at svare bedst muligt på en række tilfældige spørgsmål om sine erfaringer og evner, men ender i stedet med at tale om sine exkærester. Det danser, synger og skifter mellem diva- og monsterroller som Frankensteins monster, Gollum, Dobby, Marilyn Monroe, Barbra Streisand og Dolly Parton. Undervejs bliver væsenet afbrudt af en skarp, ekkoende buzzerlyd og et rødt lys fra den fraværende caster.

Gennem et horrorinspireret univers undersøger Cattle Call, hvad det betyder for et arbejdsliv, når identiteten bliver en vare, man konstant skal "sælge sig selv", og hvordan ydmygelse og casting hænger sammen med queerhed og det anderledes.

Cattle Call er en del af Qlab - Warehouse9's lab for kunstnerisk udvikling. Som en del af dette residency vises en offentlig fremvisning den 11. november 2026 - mere info følger.

Performer/manuskript/scenografi: Filip Vest
Musik: Francesca Burattelli
Koreografisk konsulent: Louise Paolo de Venecia Gile

Cattle Call er støttet af Knud Højgaards Fond og Beckett Fonden. Warehouse9 er støttet af Statens Kunstfond og Københavns Kommune.

Adgangsinformation
Warehouse9 har niveaufri indgang til lokalet og et kønsneutralt handicaptoilet, der kan nås via en certificeret trappelift.

Alle events på Warehouse9 betragtes som "relaxed". Der arbejdes med en safer space-politik, og man bedes orientere sig ved ankomst til stedet.