Hvad er på

Vil I se Teater i Naturen?

afholdt · 12. oktober 2026

BIBLIOTEKET Rentemestervej, København

Vil I se Teater i Naturen? · BIBLIOTEKET Rentemestervej, København
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Hr. Snoghøj, husets egen mytolog, inviterer på en vandring i naturen tæt på byen. Sammen går deltagerne på sporet af væsener fra den danske folketro, som ellers er gået i glemmebogen.

Det er en interaktiv teatervandring, hvor man selv er med som hobby-mytolog gennem leg og fælles opgaver. Undervejs hjælper man hr. Snoghøj med at opspore de mange historier om magiske skabninger, der engang levede helt tæt på mennesker - for naturen gemmer måske på mere, end man skulle tro.

Forestillingen er gratis, men da pladserne er begrænsede, anbefales det at booke billet på forhånd. Det gør man ved at sende en sms med navn og antal billetter til 28 61 91 31.

Vandringen foregår udendørs, så husk tøj efter vejret. Mødestedet er ved Naturværkstedet Streyf. Målgruppen er børn fra 4 år sammen med en voksen.

Skuespillere: Mikkel Brunberg og Lene Kreilgaard. Koncept og instruktion: Eja Due. Alle skuespillere har bidraget til forestillingen som helhed.

Projektet er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg.