Workshops i japansk lapning og broderi på Japansk Design Festival
Japansk sashiko-broderi og boro-lapning workshop finder sted fra 14. november til 15. november 2026 på Metropol i København. Billetter koster 325 kr.
Workshop i japansk boro-lapning og sashiko-broderi, med billet til Japansk Design Festival d. 14. eller 15. november inkluderet.
Sashiko betyder "små sting" - hvert sting er et udtryk for omhu og omsorg for stoffet. Boro betyder "pjaltet" eller "las på las" og opstår, når stofrester samles og sys sammen med sashikosting. I begge teknikker mødes funktion og poesi, og det uperfekte og slidte fejres. Teknikkerne stammer fra Japans Edo-periode, men lever videre i en moderne æstetik med fokus på bæredygtighed og langsommelighed.
Workshoppen faciliteres af Ida Christoffersen, der bruger sashiko, boro og indigofarvning til at upcycle kasseret tøj under brandet YUME.ITO, en del af designfællesskabet Re:wair Studio - A Circular Collective. Ida har studeret 1:1 hos flere sashiko-, boro- og indigokunstnere under rejser i Japan.
Du får en kort introduktion til teknikkernes historie og filosofi, lærer de grundlæggende stikkesting og kan vælge mellem at arbejde med vandopløselige stick & stitch-klistermærker designet af YUME.ITO eller selv tegne dine mønstre. Undervejs får du inspiration til, hvordan du kan lappe og forvandle slidt eller kedeligt tøj til noget personligt. YUME.ITO stiller alle materialer til rådighed, herunder prøvestof og tekstillapper til dig, der ikke medbringer eget tøj, samt stick & stitch-klistermærker inspireret af natur og japanske symboler.
Workshoppen holdes på Shokunin Japansk Designfestival, Kosmopol, Fiolstræde 44, 4. sal, lokale 4C, lige ved caféen. Den varer 2 timer, men du er velkommen til at blive sidde, brodere, drikke te og få sparring på dit projekt. Prisen er 325 kr. inkl. materialer, og billetten giver samtidig adgang til resten af Shokunin-festivalen (normalpris 75 kr.) - den skal blot vises til billetpersonalet ved festivalens indgang.
Tidspunkter: d. 14. november kl. 11.30 og 14.30, samt d. 15. november kl. 11.20 og 14.00.
Alle kan deltage uanset erfaring (minimumsalder 8 år). Tag gerne et slidt, hullet eller kedeligt stykke tøj med, som du vil lappe eller udsmykke - har du ikke noget oplagt, har YUME.ITO rig mængde stof. Workshoppen afholdes på dansk. Efter workshoppen kan man købe sashikomaterialer, stick & stitch-mærker og enkelte designs fra YUME.ITO.
Læs mere om Shokunin - Japansk Design Festival, og se YUME.ITO's værker og andre kurser på Instagram: yume.ito. Spørgsmål kan rettes til Ida på kontakt@yumeito.dk.











