Lise Munk Thygesen: Tove Ditlevsen var min mormor
Biblioteket i Rønde, Rønde · 110 kr.
Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv - men familien bag forfatterskabet har holdt tæt, indtil nu.
Lise Munk Thygesen er Toves barnebarn, og i dette foredrag fortæller hun sin egen historie og kvindernes i hendes familie. Da Lises mor døde, efterlod hun en mappe med titlen "Hemmeligheder". Det tog Lise årevis at finde modet til at åbne den, men da hun endelig gjorde det, kunne hun begynde at stykke det usagte sammen.
Lise Munk Thygesen fortæller om syv generationers kvindeliv præget af arv, svigt, tilgivelse og kærlighed - og om det opgør med tavshed og skam, der har holdt familiens kvinder fanget.











