Mændene bag historien: Lokalhistorisk banko med maskulin vinkel
HistorieAalborg, Aalborg · gratis
Lokalhistorisk banko med udgangspunkt i Aalborgs historie - denne gang med en maskulin vinkel. Spørgsmålene er udarbejdet af HistorieAalborg, og svarene står på din bingoplade, så der kræves ingen forhåndsviden. Alle svar læses højt undervejs, og der uddeles præmier samt sidegevinster gennem hele spillet.
Arrangementet er gratis og åbent for alle uanset køn. Der serveres kaffe og lidt sødt, men både pladser og bingoplader er begrænsede - først til mølle.
Tilmeld dig senest 17. november på tlf. 99 31 42 34 eller historieaalborg@aalborg.dk.
HistorieAalborg holder til på Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. Der er niveaufri adgang - kontakt personalet ved behov. Handicapvenligt toilet findes. Teleslynge er ikke fast installeret, men kan lånes ved henvendelse til biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf. 99 31 43 00 senest 3 dage før arrangementet. Øvrige spørgsmål om tilgængelighed rettes til historieaalborg@aalborg.dk eller tlf. 99 31 42 34.
HistorieAalborg afholder tilsvarende lokalhistorisk banko til kvindernes kampdag mandag den 8. marts 2027.











