KulturKaffe med Jette Torp - og der må strikkes
Hadsund Bibliotek, Hadsund · 125 kr.
Jette Torp er dansk sanger og entertainer med mange år på den danske musikscene. Hun har udgivet adskillige albums, deltaget i Dansk Melodi Grand Prix og medvirket i showet "Musik & Fis" sammen med Finn Nørbygaard.
Der er god mulighed for at stille spørgsmål undervejs - Jette ønsker selv, at det bliver timer med plads til undren, grin, udveksling og måske en kuldegysning eller to.
Tag gerne strikketøjet med, men det er ikke et krav. Der er plads til dig uden pinde og til dig, der foretrækker andre nørklerier - du skal blot være indstillet på at sidde omgivet af farverigt garn og ivrige strikkere.
KulturKaffe er et samarbejde mellem Ældre Sagen Hadsund, Frikvarteret, LOF Mariagerfjord-Rebild og Mariagerfjord Bibliotekerne.











