Hvad er på

Børneteater // Lille Myr

afholdt · 15. september 2026

Egtved Bibliotek, Egtved

Børneteater // Lille Myr · Egtved Bibliotek, Egtved
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Et æg ligger skjult blandt sivene ved vandkanten - faktisk ligger der 1-2-3-4-5-6-mange hundrede æg. I ét af dem blinker et lille øje: det tilhører Myr, den mindste-næsten-frø i hele dammen.

Snart kravler hun ud og svømmer afsted med sine søskende, vipper dobbelt så hårdt med halen for at følge med i legen "Hvem er bange for Gavflab" - og gruer for den kæmpestore Gavflab, der angiveligt lurer på dammens mudrede bund. Men findes den overhovedet?

Lille Myr er billedkunstteater med sanselige virkemidler, målrettet børn fra 2 til 5 år.

Billet koster 20 kr. Dagtilbud kommer gratis ind. Både børn og voksne skal have billet, og der må højst være én voksen pr. barn.