Fang Fortællingen: Den Lille Fest MINI
Kornblomsten Ester har fødselsdag, og det fejres med en udstilling målrettet børn i alderen 2-6 år. Med udgangspunkt i Birgitte Krogsbølls bog Den lille fest kan de mindste slå sig ned i Hr. Ugles hule, høre historier læst højt, nyde kager og møde Esters venner.
Børnene kan klæde sig ud som en kornblomst og servere lækkerier til forbipasserende. Det er også muligt at farvelægge en ballon, et blad eller en regndråbe og tage den med hjem - eller hænge den op i biblioteksrummet.
Udstillingen bygger på Birgitte Krogsbølls bog med illustrationer af Lena Nicolajsen, som også har skabt skabelonerne til udstillingens elementer. Den er udviklet i samarbejde med udstillingsdesignerne Stine Illum og MADUKO ved Anna Gammelgaard samt Hillerød Bibliotek, og indgår i dag i Fang Fortællingens samlede univers.
Den Lille Fest MINI er åben for alle børn og deres voksne i hele perioden. Visse formiddage er reserveret til institutionsbesøg - det vil fremgå af skiltning på de pågældende dage.











