Hvad er

Fang Fortællingen: Den Lille Fest MINI

tir, 1. september 2026 · — ons, 30. september 23:59

Tune Bibliotek, Tune

Fang Fortællingen: Den Lille Fest MINI — Tune Bibliotek, Tune

Kornblomsten Ester har fødselsdag, og det fejres på Tune Bibliotek med udstillingen Den lille fest MINI - rettet mod børn i alderen 2-6 år.

Børnene er inviteret ind i Hr. Ugles hule, hvor der læses højt og serveres kager, og alle Esters venner kan mødes. Man kan klæde sig ud som en kornblomst, servere lækkerier til forbipasserende og farvelægge en ballon, et blad eller en regndråbe - som enten tages med hjem eller hænges op i biblioteksrummet.

Udstillingen tager udgangspunkt i bogen Den lille fest af Birgitte Krogsbøll med illustrationer af Lena Nicolajsen, der også har lavet skabelonerne til udstillingens elementer. Den er skabt i samarbejde mellem Lena Nicolajsen, udstillingsdesignerne Stine Illum og MADUKO ved Anna Gammelgaard samt Hillerød Bibliotek, og indgår i dag i Fang Fortællingens samlede univers.

Udstillingen er åben for alle børn og deres voksne i hele perioden. Bemærk at udvalgte formiddage er reserveret til institutionsbesøg - det vil fremgå af skiltning på de pågældende dage.