Hvad er

Forfatterforedrag: Tor Nørretranders

tir, 22. september 2026 · 19:00 — 21:00

Langeland Bibliotek, Rudkøbing · 75 kr.

Forfatterforedrag: Tor Nørretranders — Langeland Bibliotek, Rudkøbing

I Alderdomsoprør argumenterer Tor Nørretranders for, at verden har brug for "gode gamle mennesker" - folk, der husker en tid med flere fisk i havene, større naturlig mangfoldighed og stærkere fællesskaber, og som netop derfor kan bidrage med erfaringer og perspektiver, der er afgørende i en tid med klimaforandringer, kunstig intelligens og hurtige samfundsomvæltninger.

Med afsæt i bogen inviterer Nørretranders til refleksion over forandringsblindhed, fællesskab, ansvar og sindsro - og over hvordan alderdommens overskud kan blive en ressource for hele samfundet. Alderdommen handler nemlig ikke kun om dem, der bliver gamle, men også om den verden, vi efterlader til kommende generationer.

Tor Nørretranders er faglitterær forfatter med mere end 30 bøger om, hvad det vil sige at være menneske. Forfatterskabet spænder fra naturvidenskabens rolle i moderne kultur over miljøproblemer og krig og fred til kreativitet, tro og mad. Alderdomsoprør er udgivet i forbindelse med hans 70-års fødselsdag.