Prøv en idræt i Nørrebrohallen
afholdt · 5. september 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Lørdag den 5. september kl. 10-12.30 åbner Nørrebrohallen dørene, når foreninger fra Nørrebro, Østerbro og Bispebjerg inviterer børn mellem 6 og 12 år til at prøve en række idrætsgrene.
På programmet står boksning, tennis, akroyoga, basket (med Stevnsgade Basketball og Lundehus Basketball), fægtning, dans, karate, taekwondo, klatring, håndbold og badminton.
De fleste aktiviteter kræver tilmelding - klik på den enkelte aktivitet for at tilmelde sig. Akroyoga og badminton er uden tilmelding; der kan man bare møde op.











