Hadi Ka-koush
Portalen, Greve Teater- og Musikhus, Greve
Hadi Ka-koush - Næsten Helt Normal
I 2026 tager Hadi Ka-koush på tour med sit første one-man show: Næsten Helt Normal.
De fleste kender ham fra komikerduoen Adam & Noah, som har udsolgt Royal Arena ad flere omgange. Nu står han alene på scenen - ingen sidekick, ingen Bros. Han har desuden spillet nissen Skir i julekalenderen Tinka, været vært på Natholdet efter Anders Breinholt, gæstevært på Tæt på sandheden og vundet Stormester, foruden roller i en række tv-serier og film. Over 200.000 solgte billetter viser, at de danske scener er velkendt territorium for ham.
I Næsten Helt Normal fortæller han historierne på sine egne præmisser. Showet bruger humor til at nedbryde fordomme og bygge bro på tværs af forskelligheder - etnisk baggrund, hudfarve og alt det andet, der ellers kan skabe afstand.











