Tørvetog
afholdt · 16. august 2026
Lille Vildmosecentret, Storvorde
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Tag med mosens gamle Tørvetog, når guiden kører jer ind i Mellemområdet til Birkesø, hvor elge og krondyr er udsat. Ved søen går turen til pavillonen, hvorfra I kan følge dyrelivet - måske dukker havørnen op på jagt efter mad, eller en elg vader ud i vandet for at køle af.
Billetter koster 30 kr. pr. person og sælges i receptionen på Lille Vildmosecentret efter først-til-mølle-princippet - der er begrænset antal pladser. Arrangementet kræver desuden entrébillet til Lille Vildmosecentret.
Vil du se mere af området, kan du også besøge Det Vilde, hvor vildsvinene holder til, og Dødens Tårn. Læs mere på www.lillevildmose.dk











