Troldeskole og bålsnacks m/Nordjysk_Friluftsliv
Lille Vildmosecentret, Storvorde
Troldeskole og bålsnacks i Lille Vildmose finder sted torsdag den 15. oktober 2026 fra kl. 10.30 til 11.30 på Lille Vildmosecentret i Storvorde.
Hvad lærer troldebørn egentlig i skolen? I Lille Vildmose går de i skole om natten med troldefatter som lærer - og nu kan du og din familie prøve det selv.
Troldefatter har gemt breve med opgaver rundt på Lille Vildmosecentret, som I skal løse i fællesskab. Når alle udfordringer er klaret, er bålet tændt, og friluftsvejleder Søren Thomsen - bedre kendt som Nordjysk_Friluftsliv på Instagram - hjælper jer med at lave en bålsnack (begrænset antal).
Vil I have mere ud af besøget, er der mulighed for en tur med det gamle Tørvetog, et kig til vildsvinet i Det Vilde eller en tur op i Dødens Tårn. Læs mere på www.lillevildmose.dk.











