Vanløse KulTour 2026
Warehouse9, København · gratis entré
Warehouse9 deltager i KulTour 2026, den dag hvor Vanløses kulturaktører åbner studier, spillesteder og butikker for alle. Dagen rummer åbne workshops, optrædener, musik, rundvisninger og talks - man kan nøjes med ét stop eller tage hele turen rundt i bydelen. Arrangementet henvender sig til både børn og voksne og støttes af Vanløse Lokaludvalg.
Warehouse9 præsenterer en talk ved Niels Bjørn, urbanist og ph.d. Han taler om, hvordan kunst og kultur binder mennesker og bykvarterer sammen gennem oplevelser, identitet og mødesteder - og om risikoen for, at kreative miljøer presses ud, når en by bliver for succesfuld. Med udgangspunkt i Skjulhøj-kvarteret og Københavns arbejde med "kreative zoner" diskuterer han, hvordan byudvikling kan ske uden at de særlige kvaliteter forsvinder.
Niels Bjørn er selvstændig bystrategisk rådgiver for kommuner i hele landet med særligt fokus på socialt balancerede byer. Hans seneste bog, Det menneskelige habitat, samler forskning fra hele verden om menneskelige byer og byrum. Han er desuden med bag podcasten BYLYD, der siden 2014 har produceret serier om arkitektur og byudvikling.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Warehouse9 har niveaufri adgang og et kønsneutralt, tilgængeligt toilet via certificeret trappelifter. Alle arrangementer på stedet er "relaxed", og der opereres med en safer space-politik - orienter dig ved indgangen.











