Minifestival
En-dags festival med Suspekt, Kesi, Mumle, Kind mod Kind, Rune Rask og Shu-bi-dua 2.0.
Suspekt
Albertslund-trioen Suspekt - bestående af Bai-D, Klamfyr og Rune Rask - har cementeret sig som et af Danmarks mest eftertragtede live-navne. Siden debuten har de udgivet 8 studiealbums med hits som "Proletar", "Kinky Fætter", "Gonzo", "København" og "Tænker Ikke På Andre".
I 2023 spillede Suspekt for første gang i Mølleparken med mantraet om at skabe en folkefest på tværs af generationer og sociale lag - et mantra, de stadig lever efter.
Kesi
Kesi er en central skikkelse i dansk hiphop med et bagkatalog, der tæller "Bipolar", "Blå himmel" og "Mamacita". Hans Royal Arena-koncert stod som en fejring af dansk rap som helhed, og til sommer bringer han både nye numre og etablerede klassikere til festivalscenerne.
Mumle
Bag Mumle står 21-årige Julia Kathrine Hansen fra Haderslev, nu bosat i Viby ved Aarhus. Hun har denne sommer spillet over 40 danske festivaler med hits som "Det Modsatte", "Hvor Solen Ik' Skinner" og "Hele Vejen". Mange af hendes sange bliver til i stalden, og musikken er humoristisk, relaterbar og præget af selvironi. Hun genfandt musikken i 2021 via YouTube-backingtracks, mens hun gik på handelsskolen, og opdagede der sit talent for sangskrivning.
Kind mod Kind
Kind mod Kind er en ny dansk gruppe bestående af fem fyre i starten af 20'erne. Forsanger Julius' falset lægger sig over mørke elektroniske produktioner, der på én gang er dansevenlige og eftertænksomme. Gruppen har lavet musik sammen i en håndfuld år og deler et stærkt fællesskab som både venner og musikere.











