Tæt på magten
Biblioteket Sønderborg, Sønderborg
Professor David Nicolas Hopmann fra Syddansk Universitet holder foredrag om, hvordan magten i Danmark har forandret sig siden den første Magtudredning omkring årtusindeskiftet - og hvad det betyder for demokratiet.
Hopmann giver et indblik i forskningsprojektet Magtudredningen 2.0, som undersøger folkestyrets tilstand i en tid med teknologisk udvikling, nye medier og forandrede politiske processer. Han ser nærmere på, hvordan dansk politik er blevet hurtigere og mere kompleks, hvem der reelt har magten i dag, og hvad det betyder for borgere, politikere og offentlighed. Han perspektiverer desuden til det danske mindretals situation i Sydslesvig - et emne, der ligger ham nær, da han selv er sydslesviger og næstformand for Flensborg Avis.
Arrangementet foregår i Salen, Nørre Havnegade 15, Sønderborg, og afholdes i samarbejde med Grænseforeningen.
Inden foredraget kan du afhente en forudbestilt kage fra Café Kjukken. Et stykke kage og en kop kaffe koster 70 kr. og skal bestilles senest 28. september 2026 - tilbuddet gælder kun onsdag 30. september 2026 inden arrangementet.











