Bonkers Kidsrave
Børnekulturhus Ama´r, København · 50–75 kr.
Bonkers Kidsrave er en vandrende klub målrettet børn fra 5 år og op - en blanding af installation, natklub, teater og online radio. Højttalerne pumper eksperimentel gabbermusik, eurodance og dub, mens røg- og boblemaskiner kører på fuld styrke. Interaktive elementer guider de unge ravers til at finde deres eget groove, og samtlige DJ'er er professionelle. Dagens program hænger i klubben og opdateres på Bonkers Kidsraves sociale medier - hvert DJ-sæt lægges desuden op på bonkers-kidsrave.be, så musikken kan følge med hjem.
Installationen er åben lørdag og søndag kl. 10-16 i 15-minutters intervaller - tidsplanen findes på festivalpladsen.
Bonkers Kidsrave indgår i BIG BANG-festivalen. Én billet dækker en hel festivaldag med fri adgang til alle aktiviteter og forestillinger, så længe der er plads. Ved ankomst byttes billetten til et armbånd i infoboden, hvor man også kan reservere plads til forestillinger med begrænset kapacitet. Mad og drikke sælges på pladsen, men man må gerne tage sit eget med.
BIG BANG er en international familiefestival med musik og lyd som omdrejningspunkt. Aktiviteter og forestillinger foregår på Amagers Musiktorv samt i Amager Bio, BETA, Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama'r.











