Kend din læsesmag
ons, 23. september 2026 · 19:00 — 21:00
Svenstrup Bibliotek, Svenstrup J · 25 kr.
Denne aften handler om din personlige læsesmag. Med udgangspunkt i dine interesser, læsevaner og ønsker undersøger vi, hvad der kendetegner de bøger, du holder mest af.
Valget af en bog handler om mere end emnet. Vi ser nærmere på faktorer som stemning, tempo, fortællestil, miljø, karaktertyper og kompleksitet - og på hvordan disse elementer påvirker din oplevelse af det, du læser.
Programmet veksler mellem korte oplæg ved litteraturformidlerne og bibliotekarerne Vita Andersen og Line Hoffgaard, fælles refleksioner og små øvelser, hvor du selv deltager aktivt.
Medbring en roman, du har nydt at læse. Der serveres kaffe og lidt sødt.











