Form din egen kop i ler
Keramikværkstedet, Randers · 295 kr.
Drømmer du om at drikke din morgenkaffe (eller Pepsi Max) af en kop, du selv har lavet? 😉
Denne aften arbejder du i to spor. 👐 Først former du din egen kop fra bunden - du får 500 g ler inkluderet og lærer at bygge og tilpasse formen samt sætte hank på. 🎨 Samtidig dekorerer du en kop, som underviser Jakob Thomassen har formet på forhånd, så du kan gå direkte i gang med glasurer, farver og udtryk uden at vente på, at din egen kop tørrer. Jakob guider dig hele vejen gennem formgivning og dekoration, og der er masser af inspiration at hente til former, hanke og overflader - men resultatet er dit eget.
🔥 Brænding er inkluderet. ✨ Du bestemmer selv design og udtryk.
OBS: Denne workshop giver kun adgang til værkstedet denne aften. Vil du bruge Keramikværkstedet igen bagefter, kræver det et opstartskursus.











