Krea-marked
Krea-marked i Næstved Storcenter søndag 23. august kl. 10-15. Billetten koster 150 kr. og inkluderer stadebord - hertil kommer et Billetto-gebyr på 17 kr.
For at deltage som sælger skal alt, du udstiller eller sælger, være noget, du selv har lavet. Nyindkøbte varer er ikke tilladt. Du skal selv medbringe dine kreationer samt et Mobilepay-nummer, som kunderne kan betale til. Husk også gerne kontanter til byttepenge, da ikke alle sælgere nødvendigvis bruger mobilbetaling - og butikkerne i storcenteret kan ikke veksle.
Opstilling kan ske fra kl. 9, og standen skal være klar til kunder kl. 10. Hvert stadebord måler ca. 80 x 180 cm. Har du brug for et tøjstativ, skal du medbringe det selv - max ét pr. stand. Standnummer vælges ved booking via Billetto og ligger klar på dit bord på dagen.
Tilmelding er bindende ved betaling, og afbestilling refunderes ikke. Aflyser arrangøren, får du pengene tilbage. Spørgsmål kan sendes til kontakt@naestvedstorcenter.dk - svar gives inden for 2 hverdage.











